Vi laver alle historier om andre, ser det vi indstiller os på at se, og ser ikke resten. Nogle gang gør vi andre til vores fjende, hvis de gør en handling der trigger noget i os. Vi gør det også hvis vi ikke vil stå ved os selv, ikke siger til og fra eller hvis vi ikke vil se vores egen skygge i øjnene.
Jeg laver også historier om andre, både gode og dårlige. Når jeg gør det, så ser jeg ikke det menneskes væsen jeg står over for, jeg ser ikke helheden. Jeg øver mig i at blive opmærksom på det – for det er en side i mig jeg ikke er glad for, og en side i mig der ikke skaber mere fred på jorden, den skaber det modsatte.
Nogle gange har vi mennesker et gammelt smertefuldt sår i os, nogle gange et trauma, som har brug for en skurk, for at vi kan rumme den smerte der engang blev skab i os. Vi har brug for for alt i verden at være uskyldige, og de andre er skyldige. Jeg tror på at dybest set vil vi alle gerne heales og derfor skaber vi igen og igen igennem livet situationer hvor dette kan ske. Det kan ske via genskabelse af det der var smertefuldt, og hvis vi får den rigtige støtte, viden og hjælp, så kan selv de dybeste traumer i os heales.
En af måderne jeg øver mig er ved at sige JEG er….. og så fylde det ind jeg ville sige om den person jeg tænker eller taler om, og så finde den side i mig selv. På den måde tager jeg mine projektioner hjem igen. Nogle gange lykkes det, andre ikke.
En anden ting jeg er blevet opmærksom på i dette, er hvor vigtigt der er hvem jeg deler min smerte med, er det mennesker der hjælper mig til at få højere bevidsthed, se min egen del og min smerte i det, som derigennem hjælper mig til fred og healing. Eller er det mennesker der kaster benzin på bålet og hjælper mig til at gå i krig, mennesker der selv har stor smerte i sig og som får energi af den krig vi skaber i fællesskab.
Når smerten i os trigges og vi er uopmærksomme, så kan vi gå i offerrollen, og så føler offeret i os at det er okay at gøre andre til den skurk vi har brug for for at fortsætte med at føle os uskyldige. Når vi gør dette så gør vi faktisk skurken til offer og os selv til skurken. Men vi føler en retfærdighed ved at være den ”gode skurk” der gør verden til et bedre sted. Når vi gør det så fratager vi os selv muligheden for healing, vi gentager historien igen, og slår endnu mere fast at vi er et offer. Og samtidig så gør vi skade på et menneske der måske ikke en gang aner at de har såret noget dybt i os, eller som ingen intention havde om at gøre skade på os, men bare kom til at trykke på vores knapper ved et uheld.
Det er en svær kunst at bryde ud af offerstrukturen, at vælge en anden retning, en ny vej. At give slip på fjendebillederne og vælge at se bag historien. At kunne se gave i den handling der sker, se muligheden for healing. De gange der er lykkes for mig, har det givet den dybeste healing jeg har oplevet, en følelse af livet åbner sig for mig igen. Jeg har ikke kunnet gøre det alene når smerten der blev trigget i mig var stor. Jeg har nogle gang været heldig at have folk omkring mig der så min smerte, fik mig væk fra historierne. De hjalp mig ind til smerten, og hjalp mig til at rumme den, og igennem det blev et gammelt sår i mig healet og jeg fik større fred.
Det er også vigtigt at have stor kærlighed til sig selv i denne proces, vi gør alle det bedste vi kan og det hjælper ingen hvis vi slår os selv i hovedet med det vi kunne have gjort anderledes i fortiden.
Jeg ønsker for alle at de må opleve fred og healing, også for mig selv, for nu større fred og healing vi har inden i, nu større fred vil der være på jorden 
Ønsker jer en dejlig dag
Seneste kommentarer