Jeg kender det fra mig selv, at jeg løber flere skridt foran mig selv. At jeg hele tiden er på vej et sted hen, at jeg løber væk fra mig selv.
For nogle år siden sad jeg 5,5 døgn i mørke i en bunker i Holland.Intet at gøre, intet sted at løbe hen. Ingen kontakt med andre, kun mødet med mig selv. Kors hvor var det lang tid, og de første par dage prøvede jeg alt, for at distrahere mig selv, prøvede at komme væk fra mig selv. Jeg var bange, bange for hvad mit indre gemte på. Til sidst kunne jeg ikke længere finde måder at løbe væk på, og jeg mødte mig selv, måske for første gang. Det var skræmmende, forvirrende og utroligt smukt.
Først var der en masse kaotiske følelser, angst, sorg, vrede, forvirring og panik. Efter en stund kom der fred, og jeg følte det som at ligge i min mors livmoder igen. Stille vuggende og utroligt fredfyldt. Jeg kom på en rejse ind i hele universet, så skønhed og fred, så at alt var som det skulle være, at jeg var helt perfekt som jeg er.
At sætte sig 5,5 døgn i en mørk bunker i Holland, med et måltid om dagen, er en noget drastisk måde at møde sig selv på, og heldigvis ikke den eneste. Der i mørket så jeg et glimt af mit livsformål, at guide mennesker hjem til deres hjerter og sjæl.
De sidste 4 år har jeg brugt på at lave hjertemøder, være hjerteguide, love pusher og kærligheds formidler. Jeg har set så mange mennesker møde deres eget indre smukke hjerte. Set hvad der sker når tempoet sættes ned, når kroppen indhenter sjælen, når hjertet begynder at stråle. Jeg glædes hver gang, glædes over hvor smukke mennesker er, hvor fine de er, hvor meget kærlighed der findes her på jorden, når vi sætter tempoet ned.
Og jeg glæder mig til, at fortsætte denne smukke rejse, spændt på hvilke smukke hjerter der kommer ind i mit liv i dette nye år <3
Kærligst Katarina
Seneste kommentarer