Taknemmelighed

Sidder her i min sofa med 2 afslappede katte. Er dybt rørt og mæt helt ind i sjælen. Livet er så meget når vi lader det være det det er. Mennesker er så smukke, når de er sig selv og føler sig trygge.

Jeg ryster lidt inden i og tårerne trænger sig på, det er en god rysten og gode tåre – dem der kommer når hjertet åbner sig endnu mere. Jeg er blevet rørt helt ind i min kerne denne weekend, rørt over at mit liv har ført mig derhen hvor jeg er nu. Føler mig ydmyg og taknemmelig, glad for at min krop er blevet ved med at trække vejret, at mit hjerte har fortsat med at slå, selv når livet var så udfordrende, at jeg til tider ønskede, at jeg bare kunne få fred og at livet ville stoppe.

Jeg har set så meget fin sårbarhed og så meget kærlighed denne weekend, mit sind, mit hjerte og min krop er fyldt med det. Og dybt i min sjæl er der et WAU fuck jeg er så så så heldig. Den lille pige i mig jubler, hun hopper op og ned med armene over hovedet, min sjæl har fundet hjem og hun er så glad og begejstret for det liv der er nu. Endelig lever den voksne jeg et liv, som den lille pige i mig har lyst til at deltage i. Hun elsker kærlighed og forbindelse mellem mennesker og hun tror på at verden kan være et godt sted at være for alle.

I mig er der et dybt tak til alle dem jeg har mødt i mit liv, alle har bidraget til, at jeg i dag kan være den jeg er. Der har været nemme og smukke møder og der har været udfordrende og svære møder. Alle har sin plads i mit hjerte, de har alle lært mig et eller andet, og jeg føler stor kærlighed til alle jeg har mødt på min vej.

Life is love and love is life <3

I kærlighed Katarina <3