Balance

Når selv sansning kan blive for meget og vi helt glemmer også at være en del af helheden….

Jeg er lige lidt inspireret af Brinkmann lige nu… Noget i mig vågner og falder til ro, når han taler om fællesskabet vi er en del af, det fælles ansvar for kloden, for fællesskabet, for samfundet, for naturen for ja det hele…. At vi ikke kun er en enkeltstående brik i universet, men også en del af en helhed som vi alle har et ansvar for… Vi er både en brik i os selv og en brik i et fællesskab….

Jeg har bevæget mig rundt i den selvudviklende del af samfundet i mange år, faktisk siden jeg var i starten af 20érne, og de sidste 15-20 af dem i den del der også indeholder tantraen…. Her er det en dyd at udvikle sig hele tiden, at forbedre sig, at sanse mere, at åbne mere, at blive bedre, at dykke ned i alle små detaljer af ens eget væsen… En rejse jeg har nydt og stadig nyder…

Balancen kan bare nemt ryge… både i at sanse, føle og fornemme for meget og på den anden side det helt modsatte, at sanse, føle og fornemme for lidt… Det spørgsmål der står tilbage inden i mig lige nu er hvordan finder vi balancen mellem Mig og Vi/Os? Hvornår bliver Mig for meget Mig, så det er på bekostning af Vi/Os? Og hvornår bliver Vi for meget og på bekostning af Mig?

Min balance har været røget, og til tider har jeg været noget så navlefokuseret, og det har været en nødvendig del af min rejse gennem livet. De sidste par år har en længsel efter at forbinde mig mere med helheden trukket i mig… jeg er blevet mæt af at se på min egen navle, mæt af at være så fokuseret på mig selv og det som sker i mig… mæt af at sanse og kun handle ud fra Mig og hvad jeg vil… Nu er det som giver mig glæde at fokuser på helheden, at være en del af helheden, se på hvad tjener noget større end mig? Hvad gør verden til et bedre sted? Hvad kan jeg tjene verden med?

Måske er dette skift en naturlig forlængelse af at have undersøgt det væsen jeg er? Måske er det fordi noget i mig er healet så jeg ikke længere føler mig udstødt og for anderledes?

Et er sikkert jeg nyder den ro der er i ikke at have så meget fokus på mig selv, men mere at have fokus på at handle kærligt i verden…

I kærlighed Katarina <3