Livets kilde

Jeg er et guddommeligt væsen og jeg er et menneske, jeg er som du og du er som jeg, vi er alle forbundet gennem de rødder vi har. Vi har alle en historie i vores liv, en historie der har tegnet os til den vi er i dag. Vores forfædre har også deres historier, som er en del af os, de har levet før os, de har skabt en vej for os, for vores verden – for vores liv. Jeg har meget at være taknemmelig for, meget at agte, meget at rumme, meget at transformere, meget at leve videre på.

Vores rødder er vigtige, vigtige for os, vigtige for jorden, vigtige for dem som kommer efter os. Ved at forbinde os med dem, kan vi skabe i kærlighed, skabe ud fra overskud, skabe ud fra forståelsen for at et menneskeliv er flersidigt, har mange aspekter, har mange farver. Ikke alle liv har været nemme, ikke alle opgaver har været sjove, men de har alle haft deres opgave, haft deres skæbne.

Når vi stopper med at dømme, så åbnes døren til noget større, noget virkelig stort, noget uendeligt, noget vi længtes efter dybt inde i sjælen, dybt inde i kernen. De store mestre taler alle om det, den uendelige fred der er, når vi forbinder os med det som er, det vi er, når vi agter alt i livet uden dom…

Jeg nærmer mig et skridt af gangen, nærmer mig kilden i mit liv, forbinder mig mere og mere med mine rødder. Ser skønheden, ser smerten, rummer i mit hjerte og i min sjæl, det liv der er kommet før mig, bøjer mig i agtelse for dem som har været, alle de ting mine forfædre har levet, oplevet og måtte gøre, for at jeg kan levet et så privilegeret liv som jeg gør. Jeg giver dem alle en stor plads i mit hjerte, og dommen over deres handlinger forsvinder og jeg finder fred. Jeg føler deres sorg, glæde, latter og tårer, de lever videre gennem mig. I kærlighed til dem vil jeg leve mit liv, være så ægte som mulig <3